OLE DALGAARD (f. 1950) gendigter Shakespeares Hamlet med illustrationer af Dorte Karrebæk, Dalgaards kone, og udgiver bogen ved Dansklærerforeningens Forlag i 2009 som afsnit i serien Illustreret Verdenslitteratur, hvis formål er at "åbne læserens øjne for nogle af de markante værker i verdenslitteraturen" i gendigtningens form og på samme tid forblive tro over for værkets "genre, stil og kompleksitet". Ole Dalgaard udgiver bogen under pseudonymet 'Oscar K.' som sit "andet jeg", der "døde" for ca. 10 år siden (14. juni 2014).
Den originale Hamlet er ligeledes en gendigtning af Saxos Gesta Danorum om prins Amled.
Bogen indledes af en dramatis personae med bl.a. Horatio, Laertes og kong Hamlets genfærd i rustning og med åbent visir. Disse karakterer udtrykker følelser i tydelige træk ved deres tale og illustration, som såvel børn som voksne vil finde fængende, hvilket giver bogen enormt potentiale i folkeskolens undervisning og som familiens godnathistorie.
SKREVET TIL BØRN? Bogen indeholder mange børnevenlige kvaliteter som simpelt sprog og fantasifulde tegninger, men Karrebæk gik muligvis over grænsen på side 18, hvor man ser kong Claudius og dronning Gertrud i en intim position. Jeg kender ikke de psykologiske konsekvenser af det, hvis børn udsættes for intime (og afvigende) billeder, men forældre og lærere må våge over børnenes mentale helbred og i det tilfælde, at et barn ser disse billeder, må den voksne autoritet forsigtigt forklare barnet i hvilken kontekst, denne handling foregår.
SKRØBELIGHED, dit navn er kvinde. Dronningen er svimmel af bekymring og mistænker sin søn for vanvid, men det er noget Hamlet spiller. Det skuffer ham, hvor hurtigt dronning Gertrud forfølger sine lyster til Claudius, og prinsen virker til at stå alene i sin sorg over kong Hamlets død efter knap to måneder af mordmysteriet.
Hamlet beskylder Claudius for at dræbe kongen i tyveri af hans krone og kone, og Claudius afsløres i bøn om forladelse: "Mit brodermord, forbandet så det stinker mod himmelen, som ingen nåde gi'r for den slags udåd." Hamlets ambition er fastlagt: "Nu må jeg hævne far. Det' skæbnens spil. Ondt er begyndt, og værre kommer til."
SLUTNINGEN viser Karrebæks tegninger af soldater, der vandrer blindede efter et giftgasangreb, som en nutidig parallel til skuespillets sidste scene, hvor Claudius' forsøg på forgiftning af Hamlet resulterer i alles død, og Fortinbras, søn af kongen som Norge tabte i tvekamp mod kong Hamlet på den dag, da prins Hamlet blev født, vender sejrrig hjem fra Polen, og Hamlet siger i stykkets sidste replik til sin ven, Horatio: "Sig til Fortinbras, at han skal ha' min stemme som ny konge. (...) og resten det' tavshed."
KONKLUSION. Bogen forenkler Hamlet som undervisningsmateriale i folkeskolen, men nævnte illustration gør mig skeptisk over for dens egnethed til dette formål. Denne forenkling er bl.a. skyldig i tabet af fortællingens kvalitet, fordi Hamlets motivation mangler udtryk, og det virker som Dalgaards opfattelse, at hævn er Hamlets vigtigste motivation i vreden, hvorimod mange læsere af den originale tekst forholder sig uenige i hypotesen.
Jeg vil anbefale bogen til læsere af eventyr og letlæselig fiktion.
Personlige noter:
Jeg lånte et eksemplar på et bibliotek, og jeg ville hellere læse en streng gengivelse af Hamlet, men jeg kunne ikke finde den. Del gerne dine tanker om bogen o.l. litteratur over e-mail: jh (snabel-a) bogklub.org eller X (tidl. Twitter): @JulienBook.