Lol-lita

Sofie Diemer

SOFIE DIEMER (f. 1995) er kulturelt aktiv som forfatter, radio- og podcastvært m.m. Lol-lita, hendes debut, skildrer et ungdomsliv præget af begær og vulgære bekendelser om bl.a. forholdene til tre mænd kendt som "MR. MAGIC", "M.B" og "BAN THE MAN". Sidstnævntes snehvide lejlighed blev scenen for et ulækkert kys (med banan i munden), der måske lagde grund til fortællerens fiksering på frugten, som ses på bogomslaget, og han fik sit navn ved første date, da parret lagde bananer på gravstederne ved Assistensens.
INTRODUKTIONEN består af en liste over alt, hvad hun laver, som f.eks. "like-statistikker i Excel", "squats", "en IQ-test" og "planer om et indbrud", og med samme humor, som kendetegner resten af digtsamlingen, danner Diemer en klar opfattelse af, hvem jeg-fortælleren er, i læseren. Hele bogen handler om denne jeg-fortæller, og "jeg" indleder mange strofer som tegn på fortællerens egocentrisme.
BOGEN ER SJOFEL, men ikke mere end sjofelheden i almindelig dansk komik, der findes hos især mandlige stand-up-komikere, og mange unge mennesker har venner med samme sprog og tone, så de færreste unge vil føle sig stødt over digtsamlingen. Ældre mennesker har muligvis andre følelser til Diemers provokation, men den intenderede målgruppe er tydeligvis ikke dem.
Nogen har sammenlignet Diemers debut med Caspar Erics lyrik.
LETHED MED TYNGDE. Fortælleren bekender sine synder med ligegyldighed og overdrevet ærlighed, hvilket i visse strofer føles kunstig, som om hun bare opdigter nye grunde til at føle sig ulækker. Tanker om mad gentages overalt, men hendes begær efter dette er muligvis også et symbol på den vedvarende sult efter mening.
To strofer i langdigtet beskriver fortællerens idé til reality-tv, hvor sædceller dyster om ægget, om at være først i mål, og hvilken identitetskrise det må forårsage, hvis vinderen genser programmet og holder med andre sædceller. På denne måde afslører fortælleren sit ønske om at være en anden.
KONKLUSION. Af hele bogen vil jeg tydeligst huske afslutningen i fremtiden: "jeg vil altid / have det ligesom nu / hvor alt kolliderer / til en koncentreret masse / som kan skrælles / og spises som en banan". Hovedkarakteren dyrker en formålsløs livsstil uden alternativer som, hvis ingen legitime levemåder fandtes. Der findes mange bedre digte, som man hellere burde læse, og jeg vil anmelde nogen snart.

Personlige noter:
Jeg lånte et eksemplar på et bibliotek. Del gerne dine tanker om bogen o.l. litteratur over e-mail: jh (snabel-a) bogklub.org eller X (tidl. Twitter): @JulienBook.

Af Julien Horowitz, udgivet: 12. september 2024

Vend tilbage til forsiden

'