TOVE DITLEVSEN (14. december 1917 – 7. marts 1976) udgav sin sidste digtsamling, Det runde værelse, i 1973, eksklusive Til en lille pige som Gyldendal udgav efter Ditlevsens død i 1978. Det runde værelse besidder (som meget af hendes øvrige forfatterskab) problemstillinger inspireret af Ditlevsens eget liv som hendes erfaringer med psykisk sygdom, der bl.a. beskrives med fiktion om patienten på et kvindehjem og en lukket afdeling i langdigtet Lola, hvor kvinden foræres et eksemplar af Vagn Steens Skriv selv, som hun pyntede med fotografier og dertilhørende tekst.
Samlingen indeholder mange tankevækkende digte som f.eks.:
Reception, der beskriver en ung kvindes forsøg på berømmelse ved første premiere, hvor hun som debutant drømmer om optagelse i "kredsen af / aldrende berømtheder". Ditlevsen understreger den ulykkelige side til berømmelse, men erkender, at ingen advarer kvinden, da Billed Bladets ofre har travlt med "at pleje vigtigere forbindelser";
Afmagt, et digt om verdens kompleksitet, fordi intet er "rent", og intet er "enkelt". Den Almægtige mistede sit greb om os, da Han forsynede mennesker med fri vilje, og tabte os "af sine hænder". "Der er i smerten en streng af glæde", og der findes ikke godhed uden ondskab;
Børn, der omhandler kærligheden til umulige børn, "lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn", viser Ditlevsens interesse for de børn, "som ingen holder af og ingen kan forstå", hvilket kan tolkes som et forsvar af samfundets svage, fattige og marginaliserede. Endnu en gang omtaler Ditlevsen både dyder og laster ved tredje strofe, vers 2: "Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror." Hun mener, at den, der aldrig mødte kærligheden, kender mere til den.
DYDER OG LASTER er som sagt et gentagende tema i flere digte som f.eks. hendes Bøn, hvori fortælleren takker for morgenen og beder om flere af den slags, mens hun vender tilbage "from, alvorlig" og beder om modtagelse i skaberhænderne. Morgenen er også et gentagende tema, der lægger navn til to digte: Morgenen og Morgen. Sidstnævnte beskriver en dyster morgen, hvor fortælleren vågner kl. tre om natten med askesmag i munden og ondt i ryggen.
KONKLUSION. Andre anmeldere har beskrevet digtsamlingen som Ditlevsens forsøg på modernisme. Hun behandler emner som renhed, kærlighed og ensomhed med urimet lyrik i et vellykket værk om livet, og digtsamlingen blev med rette modtaget positivt, men som en af Ditlevsens mindre berømte digtsamlinger, fortjener bogen større anerkendelse.
Forhåbentligt vil flere læsere låne denne digtsamling i fremtiden.
Personlige noter:
Jeg lånte et eksemplar på et bibliotek. Del gerne dine tanker om bogen o.l. litteratur over e-mail: jh (snabel-a) bogklub.org eller X (tidl. Twitter): @JulienBook.