IDA JESSEN (f. 25. september 1964) er forfatteren bag Kaptajnen og Ann Barbara (2020), der i 2023 blev filmatiseret under titlen 'Bastarden'. I sin essaysamling Endnu en bog jeg aldrig skrev (2022) kommer hun vidt omkring litterære emner set fra hendes eget perspektiv som både læser og forfatter, og der bliver diskuteret flere store navne som f.eks. Sigrid Undset, der overraskende sent blev oversat til dansk, og Dostojevskij, hvis brev citeres efter oversættelse af Ejnar Thomassen, polyteknikeren. Jessen deltager selv i befæstelsen af Undsets værker på danske bogreoler; under skrivning af denne bog arbejdede hun også med oversættelserne af hendes to middelalderromaner Olav Audunssøn i Hestviken og Olav Audunssøn og hans børn. Middelalderen betød meget for Undset, da hendes far var arkæolog og runolog, og som barn var hun overtalt til at lære oldnordisk, eftersom hendes far lå syg med ubehandlet syfilis, og Sigrid måtte læse de gamle sagaer højt for ham.
SIGRID UNDSET adskiller sig fra sin samtidslitteratur, der bl.a. rummer navne som James Joyce og Virginia Woolf. Disse tre forfattere deler fascinerende nok samme fødselsår (1882), som Jessen pointerer. Hvis du ikke husker Sigrid Undset, kender du sikkert den berømte første linje i hendes debutroman Fru Marta Oulie (1907): "Jeg har været min mand utro."
Endnu en interessant detalje af Undsets liv er, at hun som katolik og med had til Luther alligevel rummede så meget intellektuel tolerance, at hendes soveværelse gav husly til hans samlede værker i 60 bind, Denne tilgang til litteraturen er meget beundringsværdig og sjældent set i vores tid, hvor fortalere for fremmede holdninger tegnes som enten onde eller dumme.
JESSENS SKRIVESTIL I DETTE VÆRK fremstår planløst og mættet af slidte klicheer, der af nogle læsere kan tilgives som "gammeldags charme". Hun bruger sparsomt komma og skyr ikke smudsigt sprog, der vækker billige følelser (af forstærkelse eller forkastelse). Dermed ikke sagt, at jeg afskriver hende som en talentløs essayist, men lad mig gøre det klart, at værket appellerer til en særlig smag, som mange læsere ikke besidder.
HENDES TANKER (f.eks. forsvaret af novellegenren eller analysen af Judas) er mildt interessante, og de udvalgte historier sørger for at bogen skænkes forladelse. Den er proppet med fiktive og faktuelle udsnit af utrolige liv, der udtrykker en vifte af følelser og erfaringer, som konstrueres på temaer om f.eks. fattigdom (Dostojevskij), drømme (Blicher) og skam (Judas).
KONKLUSION. Bogen er en letlæselig refleksion over litterære klassikere og deres skabere, som kan give sensitive læsere gåsehud på trods af forfatterens skrivestil og tegnsætning, der med sit sjusk ligner en utæmmet tankestrøm. Lad mig understrege, at dette sjusk er enestående for selve skrivningen, mens betydningen fremstår meget tydelig, hvilket måske lyder paradoksalt, og hvis din intention med læsning kun er forståelse, er denne detalje fuldkommen irrelevant. Hvis min uprofessionelle diagnosticering ikke har taget lysten fra dig, kan jeg anbefale bogen; den er original på en kedelig måde, men jeg har aldrig læst en bog, der var værd at censurere (og dette er ingen undtagelse).
Personlige noter:
Jeg opdagede essaysamlingen på et bibliotek. Del gerne dine tanker om bogen o.l. litteratur over e-mail: jh (snabel-a) bogklub.org eller X (tidl. Twitter): @JulienBook.